Kommentar til “Kvindernes kampdag”.

Kvindernes kampdag lyder som noget jeg ikke skal blande mig i. Men det er svært at lade være, da det omhandler os selv og jeg tænker at vi må have interesse i at se mennesket være ligestillet med mennesket .

Mit forslag er: Slå mændenes og kvindernes kampdage sammen i lighedens navn og hold det to gange årligt. Der er nok at tage fat på. Og nu vi er igang, så lad os tage en ekstra kampdag i respekt for gruppen der hverken er mænd eller kvinder.

Vi er sammen om det her og det skal hverken være særligt feminint eller maskulint, det er simpelthen medmenneskeligt.

Når vi kæmper for ligestilling kan vi glædes ved det fremskridt der er opnået. Det bygger på tidligere og daglige kampe, kommentarer, dialoger og handlinger. Det bygger på viden, udfordring af og samtidig opgør med traditionel tænkning. Det er her kampen og successen findes. Med andre ord, så bygger den positive ligestilling ikke på et tidligere værdisæt – altså at man tænker et og nu noget andet. Det er ikke altid nødvendigt at se sig tilbage og se hvor man kommer fra, når man ved hvor man vil hen. Det er i handlingens udvikling at vi finder kampen i forandringen vi finder successen. Målet, det må vi altid forholde os til, og vejen dertil vil altid kræve en ny gang.
Mit eget stille opråb lyder herfra:

Tiden er en anden i dag og det skal vi benytte os af. Traditioner kan virke trygge, men også blokere for nytænkning. Om noget, så er det det vi skylder fremtiden, at kampen idag ikke kæmpes som for 50-100 år siden. Vi står med en ny åbenhed, nye relationer , nye muligheder og nye værdisæt. Det skal vi glædes ved, men også respektere nok til at udvikle os videre fra dette, hen mod et mål, som optimistisk kræver alle menneskers opmærksomhed

.

Play OFF (billeddagbog)

1

 

Fantastisk weekend i Odense fra 1/8 t.o.m. 3/8 2016, hvor Bip Bip Bar (Julian og jeg) afviklede en retro spilsektion døbt “Spillestuen” sammen med Mediemuseet. Jeg tog lidt billeder og kan afsløre, at der måske kommer en lille video på et tidspunkt. Nu må vi se, her kan du i hvert fald få lidt retro goodness.

Tak til Mediemuseet, Brandts Torv 1, 5000 Odense C.

Ønsker du også at få os du og stille noget op, så kontakt: info(og så det der snabel a) bipbipbar.dk

 

20160901_110213 20160903_162806 20160902_104920 20160902_104721 20160902_104041(1) 20160901_200258 20160903_16284720160901_200224 20160901_200212 20160901_141240 20160901_124638 20160901_124628 20160901_124619 20160901_124614 20160901_124600 20160901_123957 20160901_123708 20160901_115521 20160901_115045 20160901_113616 20160901_112653 20160901_111029 20160901_110632 20160901_110609 20160901_11042620160903_17175720160903_16533520160903_165325

 

Diverse links & info:

Adresser:

 

Vedr. Biblioteker: Voldsomt fald i udlånet.

Indledningsvis vil jeg nævne, at jeg er ansat til at have fokus på Vangede Biblioteks spilprofil. Ved ansættelsen, for et år siden, blev der lagt vægt på, at jeg skulle arbejde ud fra en tanke om “kulturhuse”.


20160820_101036H3-712319850
 

Ideen om at låne fysiske medier er slidt op.
Det er lækkert at købe nyt og vi har endelig råd til det. Limited 1st print extended editions med bonus materiale og et par billeder fra produktionen er stadig købsbesværet værd, især hvis vi allerede er fan, og vil vide mere end hvad der ellers er tilgængeligt. Luksusproblemet er vel snart kun pladsen i de private hjem. Hvor skal vi gøre af alt det vi kan eje? 

Når vi får anbefalet en god bog, kan vi som regel låne bogen af den person som anbefalede den. Heldigvis deler vi gerne anbefalinger, både på de sociale medier og når vi mødes. Det koster intet at vide en masse og det er rart at kunne videregive en god oplevelse. På en måde, så er det tanken der tæller og gaven er stor for både giveren og modtageren. Med Netflix kan vi anbefale, benchwatche og fråde sæsoner af serier vi ellers havde ventet på et år, hvis vi skulle se dem på TV. Hvis vi har abonnement, så er anbefalingen og oplevelsen gratis for begge. Medierne fylder ingenting og er leveret ind i stuen så snart vi har fundet fjernbetjeningen.

En god fysisk gave kan også bare klikkes hjem via en webshop og leveres indpakket til adressen. Den fysiske gave kan smides ud eller byttes, hvis den ikke er god nok eller den kan videregives, hvis vi synes den er en anbefaling værd. Det er mega smart, billigt, hurtigt og passer godt ind i vores multimedieverden.

Men hvad med bibliotekerne? Hvad med disse bygninger der boomer med viden, materialer og personale der ikke bare deler egne anbefalinger, men også ejer et kvalificeret overblik og kendskab til andres? De er stadig aktuelle, men som kulturhuse. Medierne er jo direkte spejle og genstande fra diverse kulturer. Og med biblioteker, der summer af borgere som benytter sig af genstandene, der vil vi bryde grænser mellem fin og rendestens kulturer. Vi vil bryde grænserne mellem de digitale og konservative medieudtryk. Bibliotekerne har stadig bygninger med deres åbne døre for alle. Der er plads til alt det vi ikke ved er spændende, alt det vi kan eje hvis vi havde pladsen og alt det vi vil kende før vi ved om vi vil ejer eller låne. Det er et rum hvor vi kan anbefale, opleve og dele.

 

Det har aldrig været lettere at opleve alt.
En stor udfordring for bibliotekerne er, at alt er digitalt. Spotify, Netflix/HBO/YouTube, Twitch.tv, Steam, iTunes, E-bøgerne osv. Men denne udfordring, vendes til en fordel som bibliotek og kulturhus, når vi via teknologien, kan dele i et uendeligt antal kopier og uden ventetid. Vi kan opleve og udvikle i fællesskab. Vi kan gøre det gratis og vi kan endda supplere med arkiver der daterer til en tid før EDB. Der er stadig fysiske materialer som bedst egner sig som fysiske materialer, og med respekt for disse, så er der nok af dem, så længe vi har biblioteker der bevarer dem og tager sig af dem. De vil fortsat være aktuelle og i brug, når bibliotekerne og kulturhusene tilbyder dem og holder liv i dem. Nogle medier kræver også en hvis fremstilling, fx opleves en hdmi film bedst på en skærm som er beregnet dertil, vinylpladerne der gerne vil sige mere via sit format og omslag og computerspillene som spørger til en player 2. Det fylder, det er lækkert, det er lavet til os og bibliotekshusene er designet til at have pladsen! Det er ikke alt der skal med hjem, og det gør ikke noget, at udlånstallene er dalet, da materialerne lånes og bruges på stedet. Det er en ny delekultur, og det er en kultur, som passer perfekt i ånden for bibliotekerne.

 

Vi gider ikke eje de slidte medier, faktisk gider vi end ikke låne dem med hjem, men det er min påstand, at vi gerne vil bruge dem.

 

Artiklen kan læses her: http://gentofte.lokalavisen.dk/biblioteker-voldsomt-fald-i-udlaanet-/Lokale-nyheder/20160819/artikler/712319850/1048

Vangede Spilbibliteks Facebook: https://www.facebook.com/vangedespilbibliotek

Gentofte Bibliotekerne (/kulturhuse): https://genbib.dk

15 minutters opmærksomhed.

Du kender sikkert frasen “15 minutes of fame”. Du har sikkert også set en masse begive sig ud på jagt aften disse 15 minutter. Og 15 minutter er også nogenlunde passende længde for et velskrevet og viralt Facebook opslag eller et smart og personligt klip på Youtube. Måske er 15 minutter lige længe nok, men (hashtag) #attentionspan er også blevet forkortet siden frasen blev, ja, kendt.

Jeg har selv været meget i medierne de senere år. Har også mærket opmærksomheden derefter. I hvert fald en af slagsen. Men alligevel, så virker det hele, som om at det aldrig har varet mere end 15 minutter. Tilsammen. Også selv når der har været nye landsdækkende shows at tilføje. Så har turen stadig kun varet 15 minutter. Måske med nyt brandstof, men stadig samme afstand. Fra start, til hvor jeg står nu. Det er altid sjovt, og jeg vil gerne prøve igen. Igen og igen. Det bliver aldrig kedeligt, men altid foranderligt og stadig alligevel midlertidigt.
Men hvad er så med på turen? Hvad hænger fast hele vejen? Hvad er uændret og aldrig glemt?

Hvad er varende?

Det er de minutter, hvor jeg har haft opmærksomhed. Opmærksomhed sammen med nogen. Og det er denne frase alle fortjener. Den frase alle bør kunne forvente: “15 minutters opmærksomhed”. Et samvær med en opmærksom anden. Den opmærksomhed, den oplevelse, og den tilstand. Den er med. Du er er med. Hele vejen. Igen og igen. Også når viriliteten, hov undskyld, viraliteten er blevet gammel. Så har du et øjeblik, som varer for altid.

Så det er min opfordring. Giv en anden din opmærksomhed. Bare i den korte tid der varer for evigt. Giv den ikke ødslet og heller ikke nærigt, men start med at definere hvad “opmærksomhed” er for dig. Og giv den til en anden. Bare 15 minutters opmærksomhed. Det kan ændre en andens liv. 15 minutter kan med garanti være hvad der skulle bruges, for at få hjertet til at ville banke flere slag. Det er så kort tid og alligevel så sjældent. Men hvis du ved hvad det vil sige at have en andens opmærksomhed, så ved jeg, at du også vil vide, hvordan du giver din til en anden.

Tak, hvis jeg havde din.