Læserbrev vedr. Profilen på Vangede Bibliotek

Grunden til at jeg bringer Villabyernes artikel fra den 27/5-16 ind på min side er, at den omhandler præcis det jeg er ansat til. Altså at udvikle bibliotekets spilprofil og skabe rammerne for et kulturhus hvor borgere ikke bare låner, men kommer og deltager.

villabyerne

 

Julia Becher delt sin oplevelse med, at hendes børn kommer og spiller og samtidig inviteres af andre til det. Det rammer plet i mine ønsker for vores bibliotek. Ikke bare professionelt, men også som gamer og som privatperson, der ønsker, at spilmediet opleves ved at blive spillet – helst sammen med andre.

Den tidligere kritik gik på, at man ikke længere kunne hygge sig med sine børn, pga larm fra computerne.
LÆS evt. Blipblop har fortrængt bøgerne i Vangede

Læserbrevet viser denne gang, en anden og mere tiltænkt tilgang til et rummelig bibliotek.

“Udover at være et sted, hvor vi kan være sammen som familie, er det også et sted, hvor drengene møder nye venner og begynder at mødes med klassekammerater”.

Som kultur formidler, retrogamer og spilhistorie-interesseret, er jeg også glad for at læse, at der dykkes ned i de ældre konsoller jeg har stillet op. Der er en enorm spilværdi i at opleve klassikerne der transcenderer ny teknologi og udvikling.

Men jeg synes selv du skal læse den positive artikel hos Villabyerne:

Debat: Hurra for Vangede Bibliotek

Inden jeg blev ansat til at udvikle spilprofilen på Vangede Bibliotek gjorde jeg mig overvejelser omkring hvad jeg brugte bibliotekerne til selv. Og der var ikke meget at hente. Bibliotekerne var ikke voldsomt relevante for mig, især ikke efter at jeg var færdiguddannet. Alt kunne findes på nettet og stilheden, den gad jeg ikke rejse for. Der var ikke plads til mig, da jeg er en social person. Sådan havde jeg det og bibliotekerne havde ikke formået at komme ud til/fange mig og min omgangskreds.

Men nu er vi ved at knække koden. Vi er oplysning og et sted for borgere og mennesker, der sammen indgår i en unik og ny bibliotekskultur. En kultur, hvor du ikke rejser til for at få ro, men nærmere for at få en snak og oplevelse. Information kan larme, læring kan være en aktivitet og unikke oplevelser kan findes på bibliotekerne.

“Endelig et nyt fristed (som oven i købet er gratis), hvor mine to drenge og jeg kan hygge os sammen. Siden vi opdagede, at Vangede Bibliotek havde lavet en spillesektion, er vi blevet næsten daglige brugere af biblioteket”.’

Vangede Spilbibliotek er relevant, dagligt, ikke kun for sine bøger, film, plader, spil med mere, men for sine muligheder, sine gæster og for din nysgerrighed.

 

 

Vangede Spilbibliotek
HP: https://genbib.dk/spilbibliotek
FB: https://www.facebook.com/vangedespilbibliotek
FB: https://www.instagram.com/vangede_spilbibliotek

OBS! Vil du spille med, så er der også DM i PONG på Vangede Spilbibliotek den 24. september 2016.