Digte
Savn
Mon mine minder
minder om dine.
Den sidste regn
Hvis sneen forsvinder
Løber vores fodspor sammen
Vi vil huske hvad vi hviskede
Når vi selv er glemt.
Før forladt
Du behøver ikke hjælpe migmed at samle mine ord.
Forsæt du med dine sætninger.
Jeg kan bare ikke smide dem her.
Kunsten at slukke
Sluk solen og stjernerne. Sluk det hele. Og lad der være slukket så længe at drømme bliver mørke og ord kun om følelser. Bed alle om at tie. Og kan du tænke? Sluk drømmene. Farverne. Sluk malerierne og udtrykkene. Sluk mit indre uro og verdens kaos. Sluk meningen med det hele. Sluk stilstand så alt må ændres. Sluk det væk og videre. Sluk det forbi det stillestående. Sluk også det. Og det. Sluk alt der er endeligt og alt der er ulige. Sluk ord der starter med stort og slutter i det små. Sluk begæret der vil mere og udmattelsen som har fået nok. Sluk det hele uden ord og med eller uden følelse. Sluk sluk eller bare mig.
Stilhed
Stilheden står stille
Den vil ikke med mig.
Når den er alene er den lettere at bevæge sig væk fra end tilbage til.
Men jeg må nærme mig stilheden for at se dig. Hver gang på ny. Som var den tilstede for at dæmpe al støj der ikke er dig. Stilheden er ikke imellem os men i bedste tider lagt bag os.
Du ejer brudstykker af den. Af din stilhed.
Stilheden er med i og omkring alle ordene der bringer os sammen. Men også sammen med de ord der gør ondt.
Stilheden dømmer ikke og er på den måde ikke det modsatte af ord. For ord betyder noget. Du betyder noget.
Og alligevel hiver den i en. Konstant ønsker den vores nærvær. Stilheden larmer på den måde. Det er dens væsen. At den fylder så meget at vi andre larmer anderledes for at opleve andet.
Stilhed eller ikke-stilhed vi oplever aldrig helt stilhed sammen.
Men uden dig.
Ingen dør
Det er bare noget vi siger.
Altså at ingen helt dør.
Men det gør vi.
Vi to dør.
Selv om vi loves at leve videre
Blandt de levende
Så de levende kan leve videre
Og aldrig dø.
Du må ikke dø
For jeg er sikker på
At jeg aldrig kommer videre
Når jeg tvinges til at leve videre blandt andre.
Du flyver stadig her
Et åndedrag før mit
Et blink for tidligt
En drøm før et mareridt.
Din hånd ejer stadig pladsen i min.
Der er en mening.
Som er alles
Men forsvundet med andre.
Frosten griber fast om mine fødder.
Trækker mig ingensteder
Med lader mig stå.
Hvor kom vi fra?
Tilbage, hører du.
Nej, ikke baglæns
Hertil. Derfra.
Forsæt:
I retning med ensomhed.
Intet bryder med blikket.
Stille.
Sig intet
Forestil dig ingenting
Og stil dig ingen steder.
efterlod ord